IBBY Honour List

IBBY Honour List er et udvalg af enestående, nye børne- og ungdomsbøger. Listen hædrer forfattere, illustratorer og oversættere fra IBBYs medlemslande. Listen publiceres hvert andet år i lige årstal.

IBBY Honour List understøtter et af IBBYs grundlæggende formål om at fremme international forståelse gennem børne- og ungdomslitteratur.

Titlerne er udvalgt af de nationale IBBY-sektioner, som kan nominere én bog for hver af de tre kategorier: forfatter, illustrator og oversætter.

Et vigtigt kriterie i udvælgelsen af Honor List-titlerne er, at bøgerne repræsenterer noget af det ypperste på det enkelte lands børne- og ungdomslitterære scene, og at bøgerne egner sig til udgivelse i hele verden.

IBBY Honour Listen giver samlet set en unik indsigt i de forskelligartede kulturelle, politiske og sociale rammer, hvor børn lever og vokser op.

Den samlede IBBY Honour List introduceres på den internationale IBBY-kongres, hvor de udvalgte bøger vises samlet for første gang. Derefter cirkulerer syv parallelle sæt af bøgerne rundt i verden på udstillinger under konferencer og bogmesser, bl.a. den store børnebogsmesse i Bologna. Desuden findes der permanente samlinger af IBBY Honour List-bøgerne i München, Zürich, Bratislava, St. Petersborg, Tokyo, Kuala Lumpur og Tucson.

Læs også ...

Arrangementer

Medlemsbladet “Klods Hans”

Account

Nyt på IBBY BLOGGEN
Anbefalinger

Anna Karlskov Skyggebjergs største læseoplevelser i 2024

Af Anna Karlskov Skyggebjerg
Interview

Bogåret, der gik: Lene Ewald Hesel

Af Lene Ewald Hesel og Christian Bach
Resumé

Resumé – Nye bøger i december 2024

Af Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark
Anbefalinger

Steffen Larsens fire største læseoplevelser i 2024

Af Steffen Larsen
Nye BØGER