Arrangementer

Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark afholder forskellige arrangementer i løbet af året for både medlemmer og ikke-medlemmer.

Noget af det særlige ved IBBY Danmark er tværfagligheden blandt medlemmerne. Derfor forsøger vi at lave arrangementer, der både kan inspirere og udfordre forskellige faggrupper og aktører – men som også kan bringe børnelitteraturens intressenter sammen på kryds og tværs.

Statusseminar

En særlig IBBY-begivenhed er det årlige Statusseminar. Det var en tradition, som IBBY Danmark genoptog i 2016. Formålet er at skabe overblik over det foregående års udgivelser og vigtigste tendenser i både danske og oversatte børne- og ungdomsbøger samt inden for forskningen på området.

Uddelingen af Klods Hans-prisen

Hvert år uddeles Klods Hans-prisen i forbindelse med Bogforum i BellaCenter. Prisen uddeles til en person, institution eller gruppe, der med entusiasme og nytænkning har gjort en særlig indsats for børne- og ungdomslitteraturen.

Café-eftermiddage

Café-eftermiddage er tematiserede “gå-hjem-møder”, hvor et børnelitterært tema, dilemma eller lignende danner fokus for både oplæg, dialog og refleksion.
Café-eftermiddagene har været sat på pause i et stykke tid, men der arbejdes på højtryk for at planlægge nogle eftermiddage i foråret 2024.

Generalforsamlingen

En anden vigtig begivenhed er den årlige generalforsamling. Her vælges bl.a. nye medlemmer til bestyrelsen. Og så slutter generalforsamligen typisk af med et oplæg fra en forfatter eller illustrator.

Læs også ...

IBBY Bloggen

Astrid Lindgren Memorial Award

IBBY International

Nyt på IBBY BLOGGEN
Anbefalinger

Anna Karlskov Skyggebjergs største læseoplevelser i 2024

Af Anna Karlskov Skyggebjerg
Interview

Bogåret, der gik: Lene Ewald Hesel

Af Lene Ewald Hesel og Christian Bach
Resumé

Resumé – Nye bøger i december 2024

Af Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark
Anbefalinger

Steffen Larsens fire største læseoplevelser i 2024

Af Steffen Larsen
Nye BØGER