De bandlyste bøger

Portrætfoto af Christian Bach

Den amerikanske organisation PEN America udgiver hvert år en rapport, der ser giver et (bekymrende) overblik over antallet af bandlyste bøger i USA. I skoleåret 2023/2024 er antallet af bogforbud rekordhøjt.

I følge organisation PEN America, der forsøger at holde styr på bandlyste bøger i USA, er der i løbet af skoleåret 2023/2024 over 10.000 dokumenterede tilfælde af “book bans” i USA og de forbudte bøger tæller over 4.000 forskellige titler.

Det står værst til i staten Florida, hvor der ved udgangen af oktober 2024 var registeret 4.561 tilfælde af et bogforbud.

Blandt de mange titler på den stadig voksende liste er det især bøger med farvede personer eller med temaer om race og racisme (44 %) samt bøger med LGBTQ+personer eller temaer (39 %), der er blevet forbudt fra skoler og biblioteker.

Blandt de bandlyste bøger er næsten 60 % af dem bøger til unge.

Kampagnevideo fra PEN America om “book bans”

Fem forbudte fortællinger

Heldigvis er vi (endnu?) ikke i Danmark der, hvor vi også begynder at forbyde bøger – og der kan unge læsere stadig finde bl.a. disse fem “forbudte” fortællinger på både skoler og biblioteker i Danmark:

The Hate U Give

af Angie Thomas

Forbudt i 40 skoledistrikter spredt over staterne Florida, Georgia, Iowa, Missouri, South Carolina, Texas og Wisconsin

Udgivet på dansk af Gyldendal, 2017

Den her sommer

af Mariko Tamaki og Jillian Tamaki (ill.)

Forbudt i 11 skoledistrikter spredt over staterne Alaska, Florida, Iowa, South Carolina, Texas og Wisconsin

Udgivet på dansk af Høst og Søn, 2016

En flænge i himlen

af John Green

Forbudt i 28 skoledistrikter spredt over staterne Florida, Iowa og Wisconsin

Udgivet på dansk af Politikens Forlag, 2012

Dette er en homobog

af Juno Dawson

Forbudt i 8 skoledistrikter spredt over staterne Californien, Georgia, Iowa, Texas, Virginia, Wisconsin og Wyoming

Udgivet på dansk af Turbine, 2016

Den dag jeg glemmer

af Adam Silvera

Forbudt i 10 skoledistrikter spredt over staterne Florida, Georgia, Iowa, Texas, Virginia og Wisconsin

Udgivet på dansk af Gyldendal, 2016

Blandt de ti hyppigst “banned books” for skoleåret 2023/2024 finder man kendte titler som John Greens Gåden om Alaska og Stephen Chboskys Fordelene ved at være en bænkevarmer, som har det til fælles, at de nu er forbudt i over 50 skoledistrikter landet over.

Du kan læse mere om forbudte bøger hos PEN America. Her finder du også den komplette liste.

Nyt på IBBY BLOGGEN
Anbefalinger

Anna Karlskov Skyggebjergs største læseoplevelser i 2024

Af Anna Karlskov Skyggebjerg
Interview

Bogåret, der gik: Lene Ewald Hesel

Af Lene Ewald Hesel og Christian Bach
Resumé

Resumé – Nye bøger i december 2024

Af Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark
Anbefalinger

Steffen Larsens fire største læseoplevelser i 2024

Af Steffen Larsen
Nye BOGANMELDELSER
Forsiden til Silke
Forsiden til Silke

Bogbotten anmelder

Silke

Imens jeg elsker dig
Imens jeg elsker dig

Bogbotten anmelder

Imens jeg elsker dig

Lola og Monster Mimi
Lola og Monster Mimi

Bogbotten anmelder

Lola og den lille øgle / Lola og monster Mimi

Heksens kat
Heksens kat

Bogbotten anmelder

Heksens kat

Nye BØGER